Oftest vil man, som forældre vide, hvad man skal gøre, hvis ens barn ikke har det godt, er kommet i vanskeligheder eller på anden måde har brug for en voksen til at komme godt videre. Samtidig vil usikkerhed og tvivl i forhold til om man nu gør det godt nok som forældre være et vilkår i forældreskabet. Når det opstår kan forældre tale med hinanden, andre i familien og-eller venner og lade sig inspirere og finde måder at komme videre på. Nogen gange vil man, som forældre opleve, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at hjælpe og støtte sit barn videre, og man synes, at komme til kort og oplever sig afmægtig, og kan blot stå og se på, at ens barn får det dårligere. I sådanne situationer vil en professionel samtalepartner ofte kunne åbne op for og understøtte udviklingsprocesser.
...tager udgangspunkt i fælles sessioner med forældrene. Det er muligt at have ene sessioner med børn under 13 år, hvis det giver barnet ro til at tale om noget, som kan være svært at dele, hvis forældrene er tilstede. Efterfølgende vil forældrene blive rådgivet i, hvordan de bedst taler med barnet om det, som er svært at tale om og hvordan de bedst støtter barnets videre udvikling. Har barnet været udsat for overgreb og krænkelser, vil forældrene deltage i sessioner sammen med barnet, fordi barnet er for ungt til at tale om dette uden forældrenes omsorg, støtte og følelsesmæssige tilgængelighed i terapien og tiden efter.
...tager udgangspunkt i, at den unge er ved at udvikle en mere moden selvstændighed, og ofte er mere knyttet til ungdomsgrupper. Det kan være blandt venner at tilværelsens besværligheder deles mere end med forældrene. Unge tilbydes derfor terapeutiske samtaler uden forældre, og med inddragelse af forældre, hvis det aftales med både den unge og forældrene.
Det kan idag i ungdomsårene være vanskeligt at finde retning i tilværelsen, fordi mulighedshorisonten synes uendelig. Tilvalg af noget er fravalg af noget andet, og det kan være forbundet med frygt at vælge, for hvad nu hvis jeg vælger forkert. Hvilke konsekvenser har det for resten af mit liv. Den unge kan også i perioder opleve mistrivsel, angst, ensom og tristhed og have svært ved at se sig værdifuld sammen med andre. Måske har den unge oplevet krænkelser og/eller andre svære hændelser, som har forskrækket den unge og som er svært at tale med andre om, som den unge er tæt på i dagligdagen.
er trist
er påfaldende aggressiv
oplever sig mobbet
er selvskadende
har sociale problemer
viset lavt selvværd
viser lav selvtillid
er i loyalitetskonflikt mellem forældrene ved skilsmisse
er angst
virker depressiv
har tvangstanker/-handlinge
er urolig og rastløs
er i krise
har mistet en nærtstående
oplever dødfald i omgangskredsen
deres forældre er i mistrivsel, krise eller ramt af sygdom
Børn og unge kan fint tale med voksne i deres netværk. Det kan være deres forældre og andre familiemedlemmer, som de er knyttet til eller på anden måde har en relation til. Indimellem vil børn og unge opleve, at de voksne ikke helt forstår dem, og de kan bære på oplevelser, som de ikke i første omgang ønsker at dele med deres forældre, fordi det kan være forbundet med skyld og skam eller, fordi de passer på deres forældre, og ikke vil gøre dem kede af det. Der er almindeligvis mange voksne i børn og unges liv - i børnehave, skole, fritidsordninger, og på uddannelsessteder, og ofte vil børn og unge kunne finde en voksen, som de føler sig trygge ved og har tillid til, og som de derfor finder mod til at tale med. Indimellem er en helt fremmed den, som børn og unge tør betro sig til og få hjælp hos til at komme videre. Det kan være en psykolog på skolen, en psykolog knyttet til et uddannelsessted eller en psykolog, som forældrene kontakter privat.